Hjælp og støtte er også andet end penge

Liberal Alliance i Faxe er en frivillig forening. 

Uanset hvad vi skal anskaffe, så skal vi ud og finde penge til formålet. Derfor er den økonomiske opbakning så vigtig for foreningens virke og ikke mindst fremdrift. 

Når der er valg skal vi købe bannere og plakater og merchandise og annoncer og meget mere, MEN vi har også meget brug for hjælpende hænder, kreative kræfter og et sted at hænge Liberal Alliances reklamer op. 

Halmballer og hegn

Når der er valgkamp, så gælder det om at skabe synlighed for den liberale sag og synspunkter - og meget gerne et sted, hvor der færdes mange mennesker. 

Har du en mark ud til en trafikeret vej, så vil vi blive meget glade for en donation på to bigballer og muligheden for at hænge et banner op. 

Har du et hegn eller et stakit ud til befærdet vej eller parkeringsplads, så vil vi være meget taknemmelige for at få lov til at hænge et banner eller nogle plakater op

Aktiviteter, materialer og mødelokaler

Liberal Alliance i Faxe afholder 4-6 arrangementer om året.
Nogle gange er der 10 deltagere. Andre gange er der mere end 50. 

Kan du stille mødelokaler med mulighed for servering af kaffe/vand til rådighed, så vil vi blive meget glade for dit sponsorat. 

Holder du fordrag, der har relevans for den liberale sag?
Når vi holder åbne arrangmenter skal der leveres budskaber med styrke og værdi.
Vi har bl.a. haft Martin Merrild, direktør i Landbrug og Fødevarer, som gæstetaler til et debatmøde om landbrugets vilkår. 

Vi vil også meget gerne arrangere virksomhedsbesøg og få et kig bag kulissen i forskellige erhverv. Det bliver vi allesammen klogere af!

Og så modtager vi også meget gerne sponsorater i form af tryksager, merchandise, reklametøj, bannerplads på hjemmesider, grafisk arbejde og alle de andre ydelser, som vi i dag går ud og køber. 

Som tak for hjælpen kvitterer vi - hvis du ønsker det! - med omtale her på hjemmesiden samt en pressemeddelelse, hvis det er relevant og ønsket. 

Har du specielle evner?

Er du en engel til at bage kager eller lave lidt frokost, så vil dit bidrag også blive modtaget med glæde. Både til vores egne arrangementer og ikke mindst når vi står en hel weekend på f.eks. Børn og Dyr på Bregentved eller andre langvarige events, hvor det måske ikke er så nemt at have noget fornuftigt mad med.

Vi savner også hjælpende hænder til at lave opsætning af brochure mv.
Vi vil blandt andet rigtigt gerne have lavet nogle A4 ark med vores vigtigste visioner for Faxe Kommune.

Og så savner vi genelt flere mennekser, der har lyst til at give en hånd i den liberale sags tjeneste.
Det behøver ikke være på fast tidspunkter eller mange timer.
Det ville blot være fantastisk at have flere frivillige kræfter at trække på ved specielle lejligheder. 

Vores allerstørste ønske er at få en aktiv afdeling af Liberal Alliance Ungdom her i Faxe Kommune.
Vi har brug for ungdommens kraft og energi og vilde idéer!

Har du noget at byde ind med? Eller vil du bare gerne vide mere?

Så kontakt formanden for LA Faxe, Birger Holm Brøndberg, på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 60 45 09 67.